De bedste seværdigheder
i Paris

Som Frankrigs hovedstad har Paris levet som en vigtig by i mere end 2.000 år. Ofte kaldet af øgenavne som “kærlighedens by” og “lysets by”, er Paris i dag et af verdens førende centre for forretning, mode, underholdning, kunst og kultur. Blot omtale af Paris fremkalder billeder af byens verdensberømte vartegn, museer og katedraler.

Paris kaldes også modehovedstaden og er hjemsted for nogle af verdens fineste designernavne, herunder Yves Saint-Laurent, Lancôme, L’Oréal og Christian Dior. Byens shoppingmuligheder spænder fra indkøbscentre til friluftsmarkeder, butikker og loppemarkeder. En oversigt over de største turistattraktioner i Paris:

Find det perfekte ophold i Paris

Booking.com

En kort historie om Paris

Paris, den største by på kontinentaleuropa og Frankrigs hovedstad, er over 2.000 år gammel. Den gamle galliske stamme, Parisii, gav deres navn til byen, men Julius Cæsar omdøbte den til Lutetia (Lutèce); navnet holdt heldigvis ikke fast!

Paris blev grundlagt på “Ile de la Cité”, en ø, hvor en naturlig nord-sydlig motorvej krydser Seinen, cirka 375 kilometer opstrøms fra flodens munding på Den Engelske Kanal. Øen dannede en naturlig defensiv højborg og tilbød et bekvemt krydsningspunkt over en flod, der adskilte de to halvdele af Gallien.

Efter det romerske imperiums fald bosatte Frankrigs herskere sig på øen af ​​samme årsager som gallerne og romerne. Handelen blomstrede, da floden, nu Seinen, leverede transport samt beskyttelse, og befolkningen voksede. Desværre førte dette til at byen, begrænset af øens størrelse, blev overbelastet, uhygiejnisk og sårbar over for sygdomsepidemier, især pest.

Da byen fortsatte med at vokse, udvidede den sig på begge sider af floden. Den højre bred (som du ser nedstrøms) blev det kommercielle centrum; venstre bred, med universitetet i Paris og Grandes Ecoles, blev det intellektuelle centrum. Området omkring Sorbonne kaldes Latinerkvarteret, fordi latin var universitetets sprog i middelalderen; derfor talte alle latin i dette distrikt.

I slutningen af ​​1800-tallet var Paris, uden at have haft en brand som London, et grimt rod. Napoleon III, ikke den mest populære af monarker, besluttede at totalrenovere den. Hans ven Baron Haussman udtænkte en dristig plan om at forskønne byen (og give lette militære muligheder for at dæmpe enhver revolutionær). Han byggede seks og syv etagers høje, hvide stenbygninger direkte på brede, træbeklædte boulevarder og alléer, hvilket skabte ekspansive parker og fejende udsigter (hvor folkemængder kunne kontrolleres og dækning var sparsom).

Paris blev et elegant center for kultur og kunst, som det stadig er, selvom det måske er lidt falmet. Denne periode var “La Belle Epoque”, da hvad der end var på mode skete i Paris: Impressionisme, musikhaller, opera, videnskabelig forskning og opdagelse. Og selvfølgelig legendariske bordeller. Scener i Paris i denne periode er blevet udødeliggjort i malernes værker som Pissarro, Cassatt, Toulouse Lautrec, Utrillo osv.

Under første verdenskrig blev tyskerne forhindret i at nå Paris, men de besatte byen under anden verdenskrig fra 1940 til 1944. Paris var også voldsområde under studenter- og arbejdermarcherne i 1968 og igen i 2006, da ydre immigrantkvarterer protesterede mod deres opfattede forsømmelse af byen og regeringen.

Sjove fakta om Paris

• ‘Paris’ er ikke byens originale navn. For mange århundreder siden, da de første bosættere i Paris skrubede deres tøj på den mudrede bred af Seinen, blev byen, der ville grundlægges på dette sted, ikke omtalt som Paris. Paris oprindelige navn var Lutetia Parisiorum (kaldet Lutèce på fransk) og nybyggerne der var keltere kendt som “Parisii.” Det er almindeligt antaget, at “Lutetia” kommer fra det latinske ord lutum, der betyder “mudder” eller “sump”. Så den elegante, glitrende by, som vi alle kender og elsker, var sandsynligvis først kendt som mudderby i Parisii.
• Île de la Cité er Paris ‘fødested’. Uanset om du vandrer rundt og beundrer St. Chapelle, Notre-Dame-katedralen eller krydser Pont Neuf, skal du kigge rundt og prøve at forestille dig, hvordan det må have været i 53 f.Kr., da Julius Cæsar og hans romerske tropper sluttede sig først til de keltiske bosættere, der boede på den lille ø. I stedet for den smukke sten Pont Neuf eller Pont St. Michel, der forbinder øen med højre og venstre bred, var der to træbroer. Hvis du vil opleve det selv, kan du booke et hotel i Île de la Cité.
• Romerske ruiner eksisterer stadig i Paris. I de første par århundreder (cirka 53 f.Kr.-212, e.Kr.) var Paris en romersk by, komplet med en akvædukt, offentlige bade, stenfontæner og en arena med 10.000 sæder, hvor gallo-romere kunne samles at se kristne blive slagtet. Et par rester af denne periode eksisterer stadig. F.eks. Går Arènes de Lutèce, et amfiteater i smuldrende sten i 5. arrondissement, tilbage til det 1. århundrede. Du kan også se dele af de offentlige bade i Musée de Cluny og fragmenter af den gamle romerske by i den arkæologiske krypt under esplanaden ved katedralen Notre Dame på Île de la Cité.
• Pont Neuf betyder ikke “Bro ni”. Apropos Île de la Cité, den dejlige stenbro, du krydser for at komme dertil – Pont Neuf – er ikke den niende bro i Paris. På trods af sit navn har det intet at gøre med nummer ni. Pont Neuf betyder “Ny bro”, så navngivet af kong Henry III, der beordrede dens konstruktion i 1578. Han kaldte den “Ny bro”, fordi den havde meget moderne træk for sin tid. Det var den første bro uden huse bygget på den, den bredeste bro i Paris (et stykke tid) og den første med fortov, hvilket gjorde det til et ideelt sted at socialisere. I dag er det den ældste eksisterende bro i Paris.
• Stormingen af ​​Bastille var en symbolsk handling. En af de største helligdage i Frankrig er Bastilledagen den 14. juli. Farverigt fyrværkeri oplyser Eiffeltårnet, pansrede kampvogne triller ned ad Champs-Elysees i en militærparade, lavtflyvende jetfly river gennem himlen og spruter blå, hvid og rød røg i kølvandet-alt for at fejre stormen i fængslet Bastille i 1789 og løsladelsen af ​​dens fanger. Bastille var kendt for at holde politiske fanger, især dem, der var åbenlyst kritiske over for monarkiet. Men den dag Bastille faktisk blev stormet, var der ingen politiske fanger af betydning i fængslet. Faktisk var der kun 7 fanger-og fire af dem var blevet fængslet for check-smedning.